onsdag den 11. september 2013

Simon Spies
Rejsekongen
Simon Ove Christian Ogilvie Spies er født d 1. september 1921 i Helsingør, søn af Kunstmaler Johan William Spies og kontorassistent Emma Spies. Forældrene blev skilt kort efter Simons fødsel, da faderen forlod hjemmet. Simon voksede op under fattige kår hos sin mor, uden tilknytning til faren, der døde 1969. Emma Spies, sørgede for at Simon fik en streng opdragelse, hvor han både blev sendt i søndagsskole og KFUM.
Allerede som barn havde Simon en god sans for forretning, han tog rundt til de forskellige boder når markedet lukkede og købte de resterende grønsager, som han solgte videre til dem der ikke selv havde haft mulighed for at komme på markedet. Som 12 årig fik han job som chokoladesælger i Helsingørs førende biograf. Det var helt tilbage i barndommen han fandt på sit grundprincip, med kun at bruge halvdelen af hvad der blev tjent og resten skulle spares op.
Simon var en begavet mand der i 1936 fik sig en god realeksamen. I 1945 tog han sin studentereksamen. Samme år, starter han på Københavns universitet, hvor han i 1951 bliver både cand.psych. og cand.polit.
Simon Spies starter i 1956 sit rejseselskab ”Spies rejser”. Han fik ideen, efter han var strandet på Mallorca uden penge, hvor han måtte tjene til måltiderne ved at lokke feriegæster ind på en dansk restaurant.
D 11. november 1956 kunne man finde den første annonce for Spies rejser i Berlingske tidende og hermed var starten på Simons rejseimperie sat i gang.
Simon sørgede for at reklamere og promovere sig selv og sit rejseselskab ved at udstille sig selv, sit sexliv og hermed provokere og forarge, men det virkede, alle kendte Simon Spies og hans rejseselskab, der støt voksede sig til dannmarks største udbyder af charterrejser. Selskabet blev så stort at man i 1965 opkøbte det konkursramte flyselskab flying enterprise, der blev omdøbt til conair of scandinavia.
Simon der var kendt for at være en mand med mange damer, formåede da også i årene 1953-59 at blive gift 3 gange, hvoraf alle 3 ægteskaber blev opløst. Der skulle gå 24 år, inden der blev prøvet kræfter med ægteskabet igen, denne gang d 11. maj 1983 blev den 61 årige Simon gift med den kun 20 årige Janni Brodersen, ægteskabet holdt til Simons død, d 16. april 1984 hvorefter Janni arvede hele hans enorme formue og koncern.

Rejsekongens sidste destination blev Hørsholm kirkegård, hvor han blev begravet 21. april 1984. Desværre blev Spies rejsers storhedstid, begravet sammen med stifteren.

                                                                                            
Sagt af Simon Spies
  • ·          Dårlig omtale, bedre end ingen omtale.
  • ·          Det kan godt være man ikke kan købe kærlighed for penge- men man kan købe noget der ligner til forveksling.
  • ·          Man starter med at spare 100 millioner kroner op og tager den derfra.
  • ·          Jeg tjener kun 11 kroner pr. rejse, jeg sælger, men det bliver jo også til en del, når jeg sælger en million rejser om året.
  • ·          Hvor mange biler jeg har? Skal jeg også tælle volvo`erne med?
  • ·          Penge er ikke alt, kun cirka 87,5 procent.

Kilder: Internettet, Gyldendal, den frie encyklopædi, søndagsavisen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar